fbpx

Handelsbetingelser og databehandling

Handelsbetingelser

§ 1. Christianiacykler.dk’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved ethvert køb af produkter i Christianiacykler.dk’s netbutik. Fravigelse af nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er kun gyldige med Christianiacykler.dk’s skriftlige accept.

Fortrydelse

§ 2. Fortrydelse
Christianiacykler.dk yder 14 dages fuld fortrydelsesret. Dvs. at du kan returnere dine varer inden for 14 dage, regnet fra leveringstidspunktet, under forudsætning af, at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde. Har du modtaget en defekt vare, vil varen blive ombyttet og forsendelsesomkostningerne vil blive krediteret din konto. Køber afholder selv udgifter forbundet med returnering, medmindre ordren overstiger DKK 25.000 kr. Du skal informere Christianiacykler.dk via
[email protected] ved returnering. Ønskes penge retur, vil dit tilgodehavende blive indsat på din konto så snart vi har modtaget varen retur. I øvrigt gælder de normale betingelser i henhold til forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten gælder ikke specialbyggede cykler som kølecykler, kaffecykler, m.fl.

Reklamation

§ 3. Reklamation
Ved reklamation sendes varen retur til vores værksted:

Christiania Smedie
Mælkevejen 83 A
1440 København K.

Som forbruger har man to års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Dette betinges selvfølgelig af, at reklamationen er berettiget.

§ 4. Køb af produkter i Christianiacykler.dk’s netbutik

Aftalen om køb af produkter i Christianiacykler.dk’s netbutik indgås på dansk. Kunden modtager efter bestillingen af produktet i netbutikken en kvittering/ordrebekræftelse til den e-mailadresse, som kunden oplyste under bestillingen. Kvitteringen/ordrebekræftelsen indeholder bl.a. et ordrenummer, navn på betaleren og en oversigt over bestilte produkter. Kunden opfordres til at tage et print i papirform af den tilsendte kvittering/ordrebekræftelse da denne ikke kan rekvireres igen. Aftale om køb i netbutikken anses først som endelig indgået, når Christianiacykler.dk har registreret kundens indbetaling.

§ 5. Elektronisk kommunikation
Ved online køb af produkter i Christianiacykler.dk’s netbutik accepterer kunden, at løbende kommunikation og meddelelser kan ske elektronisk til den e-mailadresse, som kunden oplyste under bestillingen. Kunden accepterer, at elektroniske meddelelser således har samme juridiske retsvirkninger som meddelelser, der ikke fremsendes som elektronisk post.

§ 6. Priser/forsendelsesgebyr
Alle priser i netbutikken er i danske kroner (DKK) inklusive 25% moms. Priser på ordretidspunktet er gældende.

§ 7. Betaling
Der kan betales direkte med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard, Visa, m.fl. – nemt og sikkert uden risiko for misbrug, da alle kundens oplysninger bliver krypteret og således kun kan læses af kunden og Nets. Når du anvender dit betalingskort, bliver beløbet trukket hos Nets med det samme. Vi leverer desværre ikke ordrer pr. efterkrav. Ønsker kunden ikke at betale via Christianiacykler.dk, er det muligt at overføre beløbet via netbank. Der kan forekomme op til to ekstra dages leveringstid ved bankoverførsel. En tredje mulighed for betaling er, at kunden afhenter produktet på  Christiania Cyklers adresse. Her er det muligt at betale kontant og med almindelige kreditkort, og her tages der intet gebyr, dog bortfalder de 14 dages returret. 

§ 8. Levering og transport
Ved bestilling af løsdele vil Christianiacykler.dk bestræbe sig på at sende varen indenfor 5 hverdage, dog senest 10 hverdage efter kundens bestilling er registreret. Varen vil, så vidt det er muligt, blive sendt med GLS, PostNord eller lignende. Hele cykler sendes med fragtmand. Ved bestilling af cykler gælder de på hjemmesiden anførte leveringstider tillagt 3 til 4 hverdage vedrørende leveringer i Danmark.  Sæsonbestemt større efterspørgsel, samt leverandørers lagertilstand, kan også indvirke på leveringstiden af cykler, så den kan være betydeligt længere end nævnt på hjemmesiden. Det samme gør sig gældende for specialprodukter.

§ 9. Leveringstid
Den angivne leveringstid er omtrentlig og er med forbehold for forsinkelser. Erfarer Christianiacykler.dk at den oplyste leveringstid ikke kan overholdes, orienteres køber herom med oplysninger om, hvornår leveringen forventes at kunne finde sted.

§ 10. Force Majeure
Følgende omstændigheder hos Christianiacykler.dk medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. Enhver omstændighed som Christianiacykler.dk ikke er herre over, såsom arbejdskonflikt, strejker, lockout, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, transporthindringer, transportforsinkelser, restriktioner af drivkraft, ildsvåde, brand, terror, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører m.v. med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

§ 11. Fortrolige oplysninger
Christianiasmedie.dk er en netbutik tilhørende Christiania Smedie / Christiania Cykler, som er en selvstændig juridisk enhed, der ikke giver oplysninger videre til uvedkommende parter. Christianiacykler.dk opbevarer data fra sine kunder sikkert. Oplysninger givet i forbindelse med køb i Christiania Cyklers netbutik, Christianiacykler.dk, opbevares af Christiania Cykler for at sikre en korrekt og optimal behandling af kunderne både før og efter leveringen af produkterne. Data gemmes i den periode det er nødvendigt i forhold til at kunne levere den aftale, som er indgået med kunden, samt i den periode dansk lovgivning foreskriver.

§ 12. Forbehold
Christiania Cykler tager forbehold for trykfejl, prisfejl, farveafvigelser på billeder m.v. i netbutikken. Der tages ligeledes forbehold for prisændringer samt udsolgte produkter. Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves.

§ 13. Virksomhedsoplysninger

Christiania Cykler

Mælkevejen 83A & Fabriksområdet 91
Christiania
1440 København K

Telefon: +45 70707680
E-mail: [email protected]
CVR. NR: 35631941

§ 14. Transport af rettigheder og forpligtelser
Oplysninger, der er givet til Christianiacykler.dk, vil kun blive brugt internt. De vil ikke blive solgt eller givet videre til tredjepart.